Lovforslag skal affattes klart, systematisk, let læseligt og pædagogisk. Det helt centrale er, at formen er enkel, kort og præcis med hensyn til såvel ordvalg som sprogstil, og at sætningerne er korte og klare.
En del love indeholder i deres første paragraffer definitioner af udtryk, som anvendes flere gange i den følgende lovtekst.
Definitioner, der er væsentlig forskellige fra den almindelige opfattelse af et udtryk, bør ikke forekomme. Der kan desuden være praktiske fordele, eksempelvis til brug for tilpasning af den fornødne it-understøttelse, forbundet med at anvende ensartede udtryk på tværs af lovgivningen.
Hvis et udtryk anvendes én eller to gange i lovteksten, må det som udgangspunkt foretrækkes at udforme de pågældende bestemmelser på en sådan måde, at definitionens beskrivelse på en normal måde indgår i lovformuleringen.
Denne fremgangsmåde kan imidlertid blive for tung, hvis et udtryk anvendes et større antal gange. I så fald bør følgende formulering anvendes:
- »§ X. I denne lov forstås ved:
1) Forbruger: En person, der…
2) Erhvervsdrivende: En person, der…«
Definitionsbestemmelser bør placeres i en af de første paragraffer i loven.