Indeholder hovedloven en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet, og indeholder senere ændringslove ingen territorialbestemmelse, er udgangspunktet, at anordningshjemlen i hovedloven omfatter loven i dens ændrede skikkelse, dvs. både hovedloven og de senere ændringslove. Det vil således være udelukket at sætte loven administrativt i kraft i dens oprindelige skikkelse, medmindre der i hovedloven er hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og/eller Grønland »helt eller delvis«, eller det kan anses for omfattet af hovedlovens hjemmel til at foretage »de ændringer, som de færøske/grønlandske forhold tilsiger«.
Senere ændringslove, som ikke indeholder en territorialbestemmelse, vil således ikke gælde direkte, da hovedloven ikke gælder.
Skal ændringsloven ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og/eller Grønland, skal det udtrykkeligt anføres i ændringsloven, at den ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland (territorialbestemmelse). Territorialbestemmelsen bør i givet fald formuleres således:
- »Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland].«
Er sagsområdet efter hovedlovens ikrafttræden overtaget af de færøske og/eller grønlandske myndigheder, er en territorialbestemmelse som udgangspunkt overflødig. Det bør imidlertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at loven ikke gælder, fordi sagsområdet er overtaget.
Skal ændringsloven kunne sættes i kraft for Færøerne og/eller Grønland på et senere tidspunkt end hovedloven, skal ændringsloven indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, idet hovedlovens anordningshjemmel som udgangspunkt ikke på ny kan anvendes, hvis den allerede har været anvendt til at sætte hovedloven og eventuelle senere ændringslove i kraft. En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel bør formuleres således:
- »Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som de [færøske]/[grønlandske]/[henholdsvis færøske og grønlandske] forhold tilsiger.«
En ændringslov skal ikke indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, hvis ændringsloven skal kunne sættes i kraft for Færøerne og/eller Grønland med ændringer i forhold til den danske ordning. Dette skyldes, at anordningshjemlen i hovedloven som udgangspunkt omfatter loven i dens ændrede skikkelse, dvs. både hovedloven og de senere ændringslove.
Det anbefales dog, at ændringsloven indeholder en territorialbestemmelse med anordningshjemmel i de tilfælde, hvor man ikke er sikker på, om ændringsloven skal sættes i kraft på samme tid som resten af hovedloven, da hovedlovens anordningshjemmel som udgangspunkt ikke kan anvendes på ny, hvis den allerede har været anvendt til at sætte hovedloven og eventuelle senere ændringslove i kraft.
Lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal sendes til Færøernes landsstyre/Grønlands Selvstyre med henblik på høring, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af lovforslaget behøver dog ikke afvente henholdsvis landsstyrets og/eller selvstyrets eventuelle svar. Såfremt der modtages høringssvar fra Færøerne og/eller Grønland efter fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom evt. i form af et supplerende høringssvar.
De ændringer, der kan foretages inden for rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold på Færøerne og/eller Grønland, som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
En anordningshjemmel, som formuleret ovenfor, kan som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og/eller Grønland. Det er således ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne og/eller Grønland ad flere omgange. Hvis der er behov for at kunne sætte ændringsloven i kraft for Færøerne og/eller Grønland etapevist, bør der tages højde herfor ved formuleringen af anordningshjemlen. Se afsnit 2.6.2.3. i forhold til formulering af en anordningshjemmel til etapevis ikrafttræden.
Er der behov for at gennemføre en særlig ordning for Færøerne og/eller Grønland, og skal ordningen fravige en tilsvarende ordning i Danmark i et sådant omfang, at ordningen ikke kan etableres inden for rammerne af en anordningshjemmel, jf. ovenfor, bør der udarbejdes en særlig ændringslov for Færøerne og/eller Grønland. Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) skal afgive en udtalelse om en lov, der vil gælde direkte for Færøerne og/eller Grønland, før lovforslaget fremsættes for Folketinget. Loven skal ikke indeholde en territorialbestemmelse, men det skal fremgå af lovens titel, at loven gælder for Færøerne og/eller Grønland.
Der er dog praksis for, at lovforslag i ekstraordinære situationer, f.eks. i særligt hastende tilfælde og efter nærmere aftale med Færøernes landsstyre og/eller Grønlands Selvstyre kan behandles parallelt i Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) og i Folketinget. Fagministeriet bør dog i disse tilfælde søge behandlingen tilrettelagt således, at de færøske og/eller grønlandske myndigheders endelige udtalelse foreligger, inden de relevante udvalg i Folketinget afgiver betænkningforud for 2. behandlingenaf lovforslaget.
En særlig ændringslov for Færøerne og/eller Grønland vil først kunne træde i kraft, når hovedloven er sat i kraft for Færøerne og/eller Grønland ved kongelig anordning.
Der henvises i øvrigt til Statsministeriets vejledninger om ministeriers behandling af sager vedrørende henholdsvis Færøerne og Grønland: