Er hovedloven sat i kraft for Færøerne og/eller Grønland ved kongelig anordning, vil en ændringslov uden territorialbestemmelse følge hovedlovens gyldighedsområde og være direkte gældende for Færøerne og/eller Grønland. Dette gælder også, selv om hovedloven er sat i kraft for Færøerne og/eller Grønland med visse ændringer. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at loven gælder direkte for Færøerne og/eller Grønland.
Det anbefales dog – for at undgå tvivl samt sikre, at proceduren for inddragelse af de færøske og/eller de grønlandske myndigheder iagttages – at der i ændringsloven indsættes en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, medmindre der er et konkret behov for, at ændringsloven skal være direkte gældende (hvilket i så fald bør fremgå af lovforslagets bemærkninger). En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel bør formuleres således:
- »Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som de [færøske]/[grønlandske]/[henholdsvis færøske og grønlandske] forhold tilsiger.«
En anordningshjemmel, som formuleret ovenfor, kan som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og/eller Grønland. Det er således ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne og/eller Grønland ad flere omgange.
Rækkevidden af anordningshjemlen må dog fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde. Hvis der er bemyndigelse til at sætte loven etapevist i kraft, vil der som udgangspunkt også være mulighed for at sætte loven etapevist i kraft for Færøerne og/eller Grønland.
Det bemærkes også, at hvis der er tale om en samlelov, vil anordningshjemlen som udgangspunkt kunne anvendes én gang for hver lov, der vedtages eller foretages ændringer i. Dette gælder således f.eks. i de tilfælde, hvor der vedtages en ny hovedlov, og hvor der ved samme lov vedtages ændringer i andre love.
Hvis der derudover er behov for at kunne sætte loven i kraft for Færøerne og/eller Grønland etapevist, bør der tages højde herfor ved formuleringen af anordningshjemlen. En anordningshjemmel, der skal give mulighed for etapevis ikrafttræden, bør formuleres således:
- »Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som de [færøske]/[grønlandske]/[henholdsvis færøske og grønlandske] forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
I de tilfælde, hvor ændringsloven ikke umiddelbart kan indsættes i hovedloven, som den gælder for Færøerne og/eller Grønland, vil det endvidere af den grund normalt være nødvendigt at medtage en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel i ændringsloven. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor hovedloven er sat i kraft for Færøerne og/eller Grønland med ændringer, og ændringsloven angår bestemmelser, der er fraveget ved lovens ikraftsættelse for Færøerne og/eller Grønland, samt hvor hovedloven er sat i kraft for Færøerne og/eller Grønland i en omskrevet version.
Hvis ændringsloven helt eller delvis angår bestemmelser, der ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, bør det anføres i loven, at den i tilsvarende omfang ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland (territorialbestemmelse). Territorialbestemmelsen bør i givet fald formuleres således:
- »Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland].«
Skal ændringsloven kunne gennemføres for Færøerne og/eller Grønland med ændringer i forhold til den danske ordning eller kunne sættes i kraft på et senere tidspunkt, skal ændringsloven indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel.
Lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal sendes til Færøernes landsstyre/Grønlands selvstyre med henblik på høring, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af lovforslaget behøver dog ikke afvente henholdsvis landsstyrets og/eller selvstyrets eventuelle svar. Såfremt der modtages høringssvar fra Færøerne og/eller Grønland efter fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom evt. i form af et supplerende høringssvar.
De ændringer, der kan foretages inden for rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold på Færøerne og/eller Grønland, som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
Er der behov for at gennemføre en særlig ordning for Færøerne og/eller Grønland, og skal ordningen fravige en tilsvarende ordning i Danmark i et sådant omfang, at ordningen ikke kan etableres inden for rammerne af en anordningshjemmel, jf. ovenfor, bør der udarbejdes en særlig ændringslov for Færøerne og/eller Grønland. Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) skal afgive en udtalelse om en lov, der vil gælde direkte for Færøerne og/eller Grønland, før lovforslaget fremsættes for Folketinget. Loven skal ikke indeholde en territorialbestemmelse, men det skal fremgå af lovens titel, at loven gælder for Færøerne og/eller Grønland.
Der er dog praksis for, at lovforslag i særligt hastende tilfælde og efter nærmere aftale med Færøernes landsstyre og/eller Grønlands Selvstyre kan behandles parallelt i Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) og i Folketinget. Fagministeriet bør dog i disse tilfælde søge behandlingen tilrettelagt således, at de færøske og/eller grønlandske myndigheders endelige udtalelse foreligger, inden de relevante udvalg i Folketinget afgiver betænkningforud for 2. behandlingenaf lovforslaget.
Skal ændringsloven ikke gælde for Færøerne og/eller Grønland, skal det i alle tilfælde udtrykkeligt anføres i ændringsloven, at den ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland (territorialbestemmelse).
Er sagsområdet efter hovedlovens ikrafttræden overtaget af de færøske og/eller grønlandske myndigheder, er en territorialbestemmelse som udgangspunkt overflødig. Det bør imidlertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at loven ikke gælder, fordi sagsområdet er overtaget. Kan spørgsmålet om ændringslovens territoriale gyldighed i øvrigt give anledning til tvivl, bør der indsættes en territorialbestemmelse i ændringsloven.