Skal en hovedlov gælde direkte både for Danmark samt for Færøerne og/eller Grønland, f.eks. hvis der er behov for en ens retstilstand i riget, skal loven ikke indeholde en territorialbestemmelse (medmindre noget særligt skal gælde for henholdsvis Færøerne og/eller Grønland). Det bør dog fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at loven gælder direkte for Færøerne og/eller Grønland.
Skal loven kun gælde delvis for Færøerne og/eller Grønland, skal en territorialbestemmelse dog medtages.
Fagministeriet bør i den forbindelse være særlig opmærksom på, at hvis en lov skal gælde direkte både for Danmark samt for Færøerne og/eller Grønland, vil lovforslaget skulle behandles i Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) før fremsættelsen for Folketinget, hvilket kan få væsentlig betydning for den tid, der må påregnes til at gennemføre loven. Det kan derfor i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at indsætte en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel i loven, således at loven ikke gælder direkte for Færøerne og/eller Grønland, men vil kunne sættes i kraft for Færøerne og/eller Grønland på et senere tidspunkt end ikrafttrædelsen i Danmark. Se afsnit 2.6.1.3. i forhold til formulering af en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel.
Der er dog praksis for, at lovforslag i ekstraordinære situationer, f.eks. særligt hastende tilfælde, og efter nærmere aftale med Færøernes landsstyre og/eller Grønlands Selvstyre kan behandles parallelt i Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) og i Folketinget. Fagministeriet bør dog i disse tilfælde søge behandlingen tilrettelagt således, at de færøske og/eller grønlandske myndigheders endelige udtalelse foreligger, inden de relevante udvalg i Folketinget afgiver betænkningforud for 2. behandlingenaf lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til Statsministeriets vejledninger om ministeriers behandling af sager vedrørende henholdsvis Færøerne og Grønland: