Hvis en hovedlov ikke skal gælde for Færøerne og/eller Grønland, skal det som udgangspunkt udtrykkeligt anføres i loven, at den ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland (territorialbestemmelse). Territorialbestemmelsen bør formuleres således:
- »Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland].«
Er der tale om et sagsområde, der er overtaget af de færøske og/eller grønlandske myndigheder, kan loven ikke gælde for Færøerne og/eller Grønland. Det er derfor overflødigt at indsætte en territorialbestemmelse. Det bør imidlertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at loven ikke gælder, fordi sagsområdet er overtaget. På Statsministeriets hjemmesidefindes en vejledende oversigt over, hvilke sagsområder de grønlandske og de færøske myndigheder har overtaget efter henholdsvis hjemmestyreloven, overtagelsesloven og selvstyreloven.
Hvis det klart fremgår af lovens indhold, at lovens territoriale gyldighedsområde udelukkende kan være Danmark, f.eks. hvis loven udelukkende vedrører et anlægsprojekt i Danmark, bør en territorialbestemmelse tillige udelades. Som eksempel kan nævnes lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt.