I forbindelse med en ny lov bør det altid overvejes, om der er behov for særlige overgangsregler. Et sådant behov kan være begrundet i hensynet til borgernes berettigede forventninger og mulighed for at indrette sig. Indsættelsen af en overgangsbestemmelse kan også få betydning for vurderingen af, om et lovforslag indebærer ekspropriation efter grundlovens § 73.
Overgangsbestemmelser placeres mest naturligt som selvstændige stykker i ikrafttrædelsesparagraffen eller – hvis de er af mere omfattende karakter – i en efterfølgende selvstændig paragraf.
Overgangsregler er ikke undtagelser til en lovs bestemmelse om ikrafttræden, og der skal derfor ikke i en bestemmelse om ikrafttræden indsættes ordene »jf. dog stk. 2/§ 3« med henvisning til overgangsbestemmelsen.
Ved udarbejdelse af overgangsregler skal man være opmærksom på et eventuelt behov for at holde de hidtil gældende regler »i live« – altså reglerne i den affattelse de har, inden den pågældende lovændring træder i kraft. Det gælder f.eks., hvis en ansøgning indgivet før lovens ikrafttræden fortsat skal behandles efter de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet. Hvis de pågældende regler fortsat skal kunne finde anvendelse på forhold vedrørende tiden før lovens ikrafttræden, bør nedenstående formulering anvendes:
- »Stk. 1. Loven træder i kraft den … .
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på …[f.eks. ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden]. For sådanne … [f.eks. ansøgninger] finder de hidtil gældende regler anvendelse.«
Tilsvarende gælder, hvis der f.eks. er behov for en overgangsordning for et bestemt produkt, som i en periode fortsat skal kunne markedsføres efter de hidtil gældende regler. I givet fald bør følgende formulering anvendes:
- »Stk. 1. Loven træder i kraft den … .
Stk. 2. For …[f.eks. et produkt, der lovligt markedsføres på tidspunktet for lovens ikrafttræden] finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil … .«