Skal flere paragraffer ophæves, og skal mellemliggende paragraffer ikke ændres, samles ophævelserne under et enkelt nummer. Se følgende eksempel:
- »§§ 2, 3 og 5 og § 7, stk. 3, ophæves.«
Tekstoverskrifter, kapitler og punktummer, der ikke længere skal indgå i loven, udgår ikke, men ophæves.
Ophævelse af en paragraf medfører ikke i sig selv, at en eventuel tekstoverskrift før denne paragraf samtidig ophæves. Det er således nødvendigt at ophæve tekstoverskrifter ved et selvstændigt nummer, f.eks. således:
- »Overskriften før § 2 ophæves.«
Ophæves en bestemmelse, der indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative regler, bortfalder eventuelle bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen, automatisk. Det er derfor retligt overflødigt at foretage en formel ophævelse af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen bortfalder dog ikke, hvis loven afløses af en ny lov, der udelukkende eller i det væsentlige har karakter af en forlængelse af den tidligere lov. Skal en bekendtgørelse fortsat have gyldighed efter gennemførelsen af en ny lov, er det således ikke altid retligt nødvendigt at optage en bestemmelse herom.
Imidlertid vil spørgsmålet ofte kunne give anledning til tvivl, og hensynet til at skabe klarhed taler for, at man i sådanne tilfælde indsætter en bestemmelse i loven herom, hvis ældre bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed. En sådan bestemmelse bør formuleres således og indsættes i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse:
- »Stk. x. Regler fastsat i medfør af …, jf. lov nr. … af …, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af … .«
Der skal altid indsættes en bestemmelse i loven om straf for overtrædelse af ældre bekendtgørelser, hvis den hidtidige sanktionsbestemmelse er indeholdt i den lov, der ophæves.
Er der ikke optaget en bestemmelse i loven om bekendtgørelsens fortsatte gyldighed, og er det meningen, at den gældende bekendtgørelse skal opretholdes, bør tvivlen afklares ved en ny bekendtgørelse. Det kan f.eks. ske i den form, at der udfærdiges en ændringsbekendtgørelse, der indskrænker sig til at ændre angivelsen af hjemmelsloven i indledningen. Herved opnår man også, at angivelsen af hjemmelsloven opfylder de krav, der må stilles hertil.
Det er endvidere vigtigt, at man er opmærksom på, om de stykker, som rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves, indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter. Hvis det er tilfældet, bør man af ordensmæssige hensyn tillige indsætte en bestemmelse i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse om, at ældre bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed.
Hvis ændringslovforslaget alene indeholder forslag om ophævelse af en lov, kan følgende formulering anvendes: »Lov nr. … af … om … ophæves den …«.
Der henvises ikke til love, der har ændret den lov, som nu foreslås ophævet. Derimod henvises til en eventuel lovbekendtgørelse: »Lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, ophæves den …«.