Det samlede lovprogram udarbejdes af Statsministeriet på baggrund af ministeriernes bidrag, drøftelserne i departementschefgruppen for lovkvalitet samt løbende kontakter med ministerierne.
Lovprogrammets hoveddel består af en kortfattet beskrivelse af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutninger, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af det kommende folketingsår. Ud for hvert forslag angives et forventet fremsættelsestidspunkt fordelt på 14-dages intervaller, f.eks. Okt I, Okt II. Forslagene grupperes ministervis, og ministrene opføres i alfabetisk rækkefølge. Under hver minister opføres forslagene efter forventet fremsættelsestidspunkt. Der kan i lovprogrammet også være en kort omtale af mere generelle emner, bl.a. om sammenhængen mellem lovprogrammet og regeringens generelle politiske målsætninger.
Beskrivelsen af et lov- eller beslutningsforslag i lovprogrammet er kort – normalt 3-5 linjer – og fremhæver det politisk centrale i forslaget. I nogle tilfælde – bl.a. ved meget tekniske forslag – vil den mest dækkende beskrivelse kunne gives ved at beskrive formålet med loven. I andre tilfælde vil en kort indholdsbeskrivelse eller en kombination af en indholds- og formålsbeskrivelse være den mest hensigtsmæssige. Hvis et forslag er en opfølgning på regeringsgrundlaget eller en politisk aftale, anføres dette. Det samme gælder, hvis et forslag har væsentlig sammenhæng med andre forslag i lovprogrammet, herunder forslaget til finanslov. Det anføres også, hvis der er tale om en genfremsættelse af et lovforslag. Det bør endvidere anføres, hvis et lovforslag bygger på større udvalgsarbejder mv.
I en række tilfælde kan der ved fremlæggelsen af lovprogrammet ikke gives en nærmere beskrivelse af et forslags indhold. I sådanne tilfælde udarbejdes en overordnet tekst, der f.eks. angiver, at der vil blive fremsat et forslag på det pågældende område.
Lovprogrammets værdi som planlægningsinstrument er naturligvis afhængig af, at programmet med hensyn til forslagene og tidsangivelserne er så »komplet« som muligt. Erfaringen er imidlertid, at der løbende i et folketingsår kan opstå behov for yderligere lovgivning, typisk i forbindelse med større politiske aftaler, bl.a. om finansloven, og at nogle af de bebudede forslag ikke fremsættes. Der kan også ske justeringer af tidsangivelserne. Det er imidlertid afgørende, at der sker en grundig forberedelse af lovprogrammet i ministerierne, ligesom det er vigtigt, at de oplysninger, der gives til Folketinget omkring afviklingen af lovprogrammet, også kan efterleves.
Justeringer af fremsættelsestidspunkter og nye lovforslag mv. skal meldes ind til Statsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af bidrag til de løbende statusredegørelser til Folketinget om afviklingen af lovprogrammet. Redegørelserne sendes til Folketinget i henholdsvis december, februar, marts og april.
Udkastet til lovprogram behandles normalt i regeringens koordinationsudvalg på møder medio august og ultimo september. Hertil kommer, at udvalgte lovforslag bliver genstand for særskilt drøftelse i enten regeringens økonomiudvalg eller regeringens koordinationsudvalg i løbet af august og september. Lovprogrammet godkendes endeligt på ministermødet umiddelbart inden Folketingets åbning den første tirsdag i oktober og offentliggøres samtidig med, at statsministeren holder sin åbningstale.
Lovprogrammet drøftes efter fast praksis mellem statsministeren og Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved et møde umiddelbart inden folketingsårets start. Mødet vedrører især de generelle aspekter af lovgivningsarbejdet, bl.a. antallet af lovforslag og den forventede afviklingsprofil over folketingsåret. Herudover er mødet også en anledning til at drøfte andre generelle spørgsmål i relation til lovgivningsarbejdet mv. Lovprogrammet kan findes på Statsministeriets hjemmeside.