Lovgivningsarbejdet i de enkelte ministerier forudsætter altid i større eller mindre omfang en vis koordinering med andre ministerier mv. Det er vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at overveje det konkrete behov for denne koordinering og planlægning heraf. Efter omstændighederne må disse overvejelser og en eventuel koordinering allerede foretages i forbindelse med udarbejdelsen af bidrag til lovprogrammet.
Bidraget til lovprogrammet skal indeholde oplysninger om eventuelle konsekvensændringer inden for de andre ministerområder og om eventuel sammenhæng med andre forslag, herunder forslag fra andre ministerier.
Hvis et lovforslag, der søges optaget på lovprogrammet, har berøring til et andet ministeriums ressort, er det vigtigt allerede på et tidligt tidspunkt at tage kontakt til dette ministerium, så der sker den fornødne koordinering.
Der kan efter omstændighederne være behov for i øvrigt at drøfte et påtænkt bidrag til lovprogrammet med andre ministerier eller styrelser. Dette kan navnlig være tilfældet i forhold til beskrivelsen af det påtænkte lovforslags konsekvenser.
Finansministeriet
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser for det offentlige, bemærkes det, at den altovervejende hovedregel er, at eventuelle konsekvenser af et lovforslag skal holdes inden for ministeriets egne rammer.
Det forudsættes, at finansieringen af eventuelle merudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel sker i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at foretage nye prioriteringer efter færdiggørelsen af finanslovforslaget medio juni.
I helt særlige tilfælde kan der aftales en alternativ proces med Finansministeriet, således at finansieringen aftales med Finansministeriet eller besluttes i regeringens økonomiudvalg senest i august.
Den tætte koordinering mellem lovprogramprocessen og udarbejdelsen af forslaget til finanslov kræver, at bidragene til lovprogrammet, der sendes til Statsministeriet medio maj, som altovervejende udgangspunkt er endelige. Eventuelle nye forslag til lovprogrammet – eksempelvis i løbet af august – bør være en undtagelse.
Hvis et lovforslag vurderes at medføre BNP-effekter for over 100 mio. kr. eller direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for over 50 mio. kr., kontaktes Finansministeriet med henblik på beregning af BNP-effekter. Der skal foreløbig ikke ske opgørelse af BNP-effekter vedrørende skatte- og afgiftsområdet.
Alle ministerier skal i forbindelse med deres bidrag til lovprogrammet vurdere, om deres lovforslag har implementeringskonsekvenser eksempelvis i relation til it-understøttelse og it-styring. Det skal anføres, om principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, og i modsat fald redegøres for, hvorfor principperne fraviges. Implementeringskonsekvenserne bør så vidt muligt kvantificeres. Hvis der er behov for at drøfte opgørelsen af implementeringskonsekvenser for det offentlige kan Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning i Digitaliseringsstyrelsen kontaktes.
Justitsministeriet
Hvis et lovforslag, som påtænktes optaget på lovprogrammet, efter fagministeriets opfattelse rejser mere vanskelige spørgsmål om forholdet til f.eks. grundloven, EU-retten, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller almindelige retsprincipper, vil det ofte være hensigtsmæssigt at forelægge disse spørgsmål særskilt for Justitsministeriet så vidt muligt, inden forslaget sendes i høring.
Det bemærkes i den forbindelse, at den egentlige lovtekniske gennemgang, som Justitsministeriet foretager af alle regeringslovforslag, sker på baggrund af det »færdige« udkast til lovforslag, som ministeriet skal sende til Justitsministeriet, og dermed typisk først, efter forslaget har været i høring.
Andre ministerier mv.
Der kan efter omstændighederne være behov for i øvrigt at drøfte et påtænkt bidrag til lovprogrammet med andre ministerier eller styrelser. Dette kan navnlig være tilfældet i forhold til beskrivelsen af det påtænkte lovforslags konsekvenser.
Alle ministerier skal allerede i forbindelse med deres bidrag til lovprogrammet vurdere, om deres lovforslag forventes at medføre væsentlige administrative byrder eller lettelser for virksomhederne.
Det bemærkes, at der som følge af beslutningen om byrdestop ikke kan indføres nye erhvervsøkonomiske byrder, medmindre helt særlige hensyn taler herfor.
Hvis der indføres regler, der medfører væsentligebyrder for erhvervslivet, dvs. administrative byrder over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesbyrder over 10 mio. kr., skal disse forelægges regeringens økonomiudvalg.
Byrder under de nævnte tærskelværdier kan godt have stor betydning, hvis de rammer enkelte virksomheder særligt hårdt. Derfor skal nye byrder ligeledes forelægges regeringens økonomiudvalg, hvis den enkelte virksomhed pålægges nye byrder på over 100.000 kr. i gennemsnit.
Der vil således efter omstændighederne kunne være behov for at kontakte Erhvervsstyrelsens TEAM Effektiv Regulering (TER) for at få hjælp til at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det følger endvidere af Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-Implementeringsudvalg og Implementeringsrådet, at ministerierne skal sende implementeringsskemaer for lovforslag med bebyrdende erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der implementerer EU-regulering eller indfører nationale særregler, der har forbindelse med implementeringen, til EU-Implementeringsudvalgets sekretariat i Beskæftigelsesministeriet. Sekretariatet gennemgår skemaerne, hvorefter forslag med bebyrdende erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvori der lægges op til en implementering i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, forelægges EU-Implementeringsudvalget.
Statsstøtteudvalget vil endvidere skulle kontaktes via Statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet så tidligt som muligt under udarbejdelsen af lovforslag, der vurderes at indeholde statsstøtteretlige aspekter.
Endvidere vil der kunne være anledning til at drøfte de miljømæssige konsekvenser af et påtænkt initiativ med Miljø- og Fødevareministeriet.
Ligestillingsvurdering af lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant, og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være væsentlige. Der henvises til vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag af 1. marts 2013. Det kan efter omstændighederne være behov for at kontakte Udenrigsministeriets Ligestillingsafdeling eller læse mere på ligestillingsvurdering.dk, hvor der tillige findes vejledning og eksempler på ligestillingsvurderinger.