Det følger af politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning fra den 16. januar 2018, at ny lovgivning skal være digitaliseringsklar fra den 1. juli 2018. Det betyder, at ny lovgivning så vidt muligt bør udformes, så den understøtter en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Kravene gælder for lovforslag, som fremsættes fra og med folketingsåret 2018/19.
Lovgivningen er digitaliseringsklar, hvis den følger nedenstående syv principper fra den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.
Fagministeriet skal gennemføre en konsekvensvurdering af lovforslagets implementeringskonsekvenser. De offentlige implementeringskonsekvenser beskrives som et fast punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger – sammen med de økonomiske konsekvenser for det offentlige – og træder i stedet for punktet om administrative konsekvenser for det offentlige.
Følgende elementer skal indgå i fagministeriets vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser; de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, organisatoriske og administrative omstillings- og driftskonsekvenser, it-understøttelse, styring og risiko, og databeskyttelse. Derudover følger det af den politiske aftale, at betydningen for borgerne skal vurderes. Eventuelle konsekvenser for borgerne beskrives dog under punktet om administrative konsekvenser for borgerne.
De syv principper er:
1. Enkle og klare regler
Lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder. Enkle og klare regler er nemme at forvalte, og bidrager til en mere ensartet administration og digital understøttelse.
2. Digital kommunikation
Lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder. For de borgere og virksomheder, som ikke kan bruge digitale løsninger, skal der fortsat tilbydes andre løsninger.
3. Muliggør automatisk sagsbehandling
Lovgivningen skal understøtte, at administrationen af lovgivningen kan ske helt eller delvis digitalt og under hensynstagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det indebærer bl.a., at lovgivningen i udgangspunktet udformes, så der anvendes objektive kriterier, hvor det vurderes relevant, og der ikke er behov for et fagprofessionelt skøn.
4. Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data
Data og begreber skal så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder.
5. Tryg og sikker datahåndtering
En høj grad af digitalisering forudsætter, at datasikkerhed prioriteres højt. Derfor bør der i det lovforberedende arbejde være fokus på, om ny lovgivning giver anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til en tryg og sikker håndtering af borgernes og virksomhedernes data.
6. Anvendelse af offentlig infrastruktur
Lovgivningen skal tage højde for, at det er muligt at anvende eksisterende offentlig infrastruktur som fx NemID, Digital Post, NemKonto eller eIndkomst.
7. Forebygger snyd og fejl
Allerede ved udarbejdelse af lovgivningen bør der tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl. Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
For en uddybende beskrivelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning henvises til Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning.
Der er etableret et sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning i Digitaliseringsstyrelsen, som skal følge op på, om lovgivningen bliver digitaliseringsklar, og om implementeringskonsekvenser bliver tilstrækkeligt belyst. Sekretariatet skal screene lovudkast, vejlede fagministerier om digitaliseringsklar lovgivning samt udvikle vejledningsmateriale.
Både nye forslag til hovedlove og ændringslove samt nye administrative forskrifter, navnlig bekendtgørelser, skal være digitaliseringsklar. Desuden bør det ved væsentlige ændringer i eksisterende lovgivning overvejes, om det er relevant at foretage en mere grundlæggende revision af hovedlovgivningen med henblik på at gøre den digitaliseringsklar.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet ”Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning – om at indtænke digitalisering og implementering i lovudarbejdelsen”, der beskriver de nye krav, samt hvordan digitalisering og implementering kan indtænkes i udkast til lovforslag. Derudover indeholder vejledningen en række konkrete eksempler på, hvordan digitalisering på forskellige lovområder er indtænkt i lovforslag. Til sidst i vejledningen er desuden indsat et uddrag af Justitsministeriets notat om forvaltningsretlige krav til offentlige it-løsninger, som beskriver hvilke forvaltningsretslige problemstillinger der kan være grund til at være opmærksom på ved indførelsen af digital sagsbehandling.
Vejledningen er særligt møntet på ny lovgivning, men samme overvejelser bør gøre sig gældende, når der udarbejdes ændringslovforslag, samt når lovgivning skal udmøntes i bekendtgørelser.
Vejledningen er tilgængelig på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.