3.2.4. Udpantningsret | Lovkvalitet

Mener det offentlige, at der består et pengekrav over for private, er udgangspunktet – hvis den pågældende ikke betaler frivilligt – at kravet må gøres gældende ved de almindelige domstole efter retsplejelovens regler. Dommen kan herefter, hvis den ikke opfyldes frivilligt, danne grundlag for udlæg i fogedretten.

Undertiden tillægges der i lovgivningen offentlige myndigheder udpantningsret. Det betyder, at myndigheden ikke behøver at få dom for sit krav, men kan foretage udlæg umiddelbart.

Udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende borger. Heri ligger imidlertid også, at der i almindelighed foretages en væsentlig mere summarisk prøvelse af kravets berettigelse end under en civil retssag ved de almindelige domstole.

Af retssikkerhedsmæssige grunde bør udpantningsret derfor normalt alene tillægges offentlige myndigheder, for så vidt angår krav, som på forhånd kun undtagelsesvis må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister.

Alle typer af krav, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer), er tillagt udpantningsret i medfør af lovens § 11,  medmindre andet følger af lovens bilag 1. I bilag 1 undtages civilretlige fordringer som udgangspunkt fra adgangen til at foretage udpantning. Hvis anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal tilføres nye typer af krav eller retsgrundlaget for krav omfattet af loven skal ændres, vil fagministeriet skulle tage stilling til, om der i bilag 1 skal indsættes en begrænsning i adgangen til at anvende inddrivelsesmidlerne på typen af krav, fordi en sådan begrænsning af f.eks. retssikkerhedsmæssige grunde vurderes at være nødvendig. Det forudsættes endvidere, at betingelserne for at tillægge kravet udpantningsret i øvrigt er opfyldt. Skatteministeriet bør i givet fald inddrages i sådanne overvejelser.

Udpantningsret bør af retssikkerhedsmæssige grunde som altovervejende hovedregel ikke tillægges private.

Back to top