En række love fastsætter, at bestemte former for virksomhed kun må udøves, hvis der foreligger en særlig offentlig autorisation eller tilladelse mv.
I tilknytning hertil er det ofte bestemt, at disse autorisationer mv. under visse betingelser kan tilbagekaldes.
Opstår der spørgsmål om at indsætte sådanne bestemmelser, må det først overvejes, om ikke den almindelige regel i straffelovens § 79 om fratagelse af autorisation mv. som følge af strafbart forhold er tilstrækkelig.
Der bør således udvises tilbageholdenhed med at indsætte særbestemmelser om fratagelse af autorisation mv. som følge af strafbare forhold. Er sådanne bestemmelser – typisk fordi der skønnes at være behov for udvidet adgang til fratagelse – nødvendige, bør det i almindelighed fastsættes, at fratagelsen sker ved domstolene i forbindelse med pådømmelsen af det strafbare forhold. Væsentlige retsplejemæssige principper og almindelige hensyn til den pågældende selv taler således for, at der ved dommen så vidt muligt gøres samlet op med retsfølgerne af det strafbare forhold.
Administrationen bør derfor i almindelighed ikke have mulighed for efter straffesagens afslutning at tilbagekalde autorisationer mv. på grund af det strafbare forhold. Det gælder i særdeleshed, hvis en tilbagekaldelse af autorisationen mv. vil have meget indgribende betydning, som f.eks. i tilfælde hvor den pågældende ved tilbagekaldelsen fratages retten til at udøve sit erhverv. Samtidig vil væsentlige hensyn til offentlige interesser mv. i nogle tilfælde begrunde, at der fastsættes regler om mulighed for i tiden frem til domstolenes afgørelse at træffe administrativ beslutning om midlertidig inddragelse af autorisationer mv. Også i denne forbindelse bør det overvejes, om ikke den almindelige regel herom i straffelovens § 79, stk. 4, i forbindelse med en påstand om rettighedsfrakendelse under en straffesag er tilstrækkelig.
Skal der være mulighed for fratagelse af autorisationer mv. i tilfælde, hvor der ikke gennemføres en straffesag ved domstolene, må der fastsættes særlige regler herom. Der bør i så fald – i hvert fald når fratagelsen har meget indgribende betydning – normalt være adgang for den pågældende til, eventuelt inden for en vis frist, at forlange spørgsmålet indbragt for domstolene ved den administrative myndigheds foranstaltning. En begæring herom bør i almindelighed have opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.
Fastsættes der særlige regler om tilbagekaldelse af autorisationer mv., må der under alle omstændigheder tages hensyn til almindelige principper om proportionalitet. I den forbindelse må det bl.a. tages i betragtning, at en fratagelse – selv om den ikke formelt har karakter af en straf – typisk vil være overordentlig indgribende for den pågældende. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor den pågældende ved tilbagekaldelsen af autorisationen mv. fratages retten til at udøve sit erhverv. Derfor må det bl.a. sikres, at fratagelsen ikke er uforholdsmæssig i forhold til den forseelse mv., som den pågældende har begået.
Som eksempel på en bestemmelse om tilbagekaldelse af autorisation kan nævnes følgende, jf. lov nr. 401 af 28. november 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet:
- »§ 23. Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller en virksomhedsgodkendelse på gasområdet udstedt i medfør af §§ 9-11, når
1) virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelsen af installationsarbejder, herunder ved gennemgangen af faste elinstallationer og ved udarbejdelsen af elinstallationsrapporter,
…
4) betingelserne for autorisationen eller virksomhedsgodkendelsen på gasområdet i øvrigt ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan af den virksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.
Stk. 3. … Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1 har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret eller med virksomhedsgodkendelse på gasområdet.«