Det er relativt få af grundlovens bestemmelser, der har retlig betydning i det daglige lovgivningsarbejde.
Denne konstatering giver imidlertid ikke et dækkende billede af grundlovens indflydelse på lovgivningen. Det skyldes, at der jævnligt opstår spørgsmål om en lovs forhold til, hvad man kan betegne som grundlovens principper. Tanken er, at visse af grundlovens bestemmelser ud over deres retlige indhold også kan opfattes som udtryk for bredere retspolitiske grundsætninger, og at lovgivningen i almindelighed bør ske inden for rammerne af disse grundsætninger.
Der bør på den baggrund udvises særlig opmærksomhed, når der er tale om at regulere spørgsmål, som berører sådanne principper.
Det anførte vil navnlig være aktuelt, hvor der er tale om at regulere spørgsmål med tilknytning til grundlovens frihedsrettigheder, f.eks. den personlige frihed, ytringsfriheden og foreningsfriheden (grundlovens §§ 71, 77 og 78). Spørgsmålet kan imidlertid også opstå i andre sammenhænge. Det gælder bl.a., hvor der er tale om at regulere spørgsmål vedrørende domstolenes kontrol med forvaltningen (grundlovens § 63), eller hvor der er tale om at oprette særlige domstole mv. uden for det almindelige domstolshierarki og eventuelt med en særlig sammensætning.
Der henvises desuden til pkt. 3.2.1.1. – 3.2.1.4. nedenfor.