8.10.1.

Den praktiske fremgangsmåde

     
Opdateret: 17.09.2017

I overskriften angives lovens navn, men ikke dens nummer og dato:

»Bekendtgørelse af lov om ... .«

Er der ikke tidligere udfærdiget lovbekendtgørelser, udformes bekendtgørelsens indledning således:

»Herved bekendtgøres lov nr. ... af ... om ... med de ændringer, der følger af lov nr. ...  af ... og lov nr. ... af ... . «

Er der tidligere udfærdiget lovbekendtgørelse, nævnes denne (hvis der er flere: den sidste) og de senere ændringslove, men ikke øvrige ændringslove:

»Herved bekendtgøres lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. .... af ... , med de ændringer, der følger af lov nr. ... af ... .«

Hvis de nævnte ændringslove ændrer i flere love, skal paragrafnummeret, der vedrører ændringen til denne lovbekendtgørelse, angives i indledningen til lovbekendtgørelsen. Hvis ændringsloven alene ændrer i en enkelt lov, skal paragrafnummeret ikke angives, jf. eksemplerne ovenfor.

Lovbekendtgørelser kan udarbejdes efter et formelt eller et materielt kriterium. Det formelle kriterium betyder, at alle kundgjorteændringslove indarbejdes i lovbekendtgørelsen, hvorimod det materielle kriterium indebærer, at man alene indarbejder de ændringslove, der er trådt i kraft eller træder i kraft i umiddelbar forlængelse af lovbekendtgørelsens udstedelse. Ved at anvende den materielle tilgang får man derved et bedre ”øjebliksbillede” af, hvad gældende ret er, i modsætning til en udarbejdelse efter det formelle kriterium, hvor man må bruge indledning og noter som hjælp til at forstå, hvad der er gældende ret. Hvis det formelle kriterium anvendes, skal man udvise opmærksomhed, hvis der senere bliver spørgsmål om at ophæve bestemmelser, der endnu ikke er trådt i kraft.

Udfærdiges lovbekendtgørelsen længere tid før, den sidste af de medtagne ændringslove træder i kraft, dvs. efter det formelle kriterium, bør der gøres opmærksom herpå allerede i indledningen efter følgende eksempler:

»Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § … træder i kraft på det tidspunkt, x-ministeren fastsætter, jf. § … i lov nr. … af … om … .«

»Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § … træder i kraft efter x-ministerens nærmere bestemmelse, jf. § … i lov nr. … af … om … .«

»Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § … træder i kraft den ..., jf. § … i lov nr. … af … om …«

Det er således formuleringen i ikrafttrædelsesbestemmelserne i selve ændringsloven, der angiver ordlyden af det, der skal fremgå af indledningen til lovbekendtgørelsen.

Udfærdiges lovbekendtgørelsen derimod efter det materielle kriterium, bør det på samme måde nævnes i indledningen, hvis der er ændringslove, der ikke er indarbejdet, idet de endnu ikke er trådt i kraft. Dette kan gøres efter følgende eksempler:

»De(n) ændring(er), der følger af § … i lov nr. … af …, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne/disse ændring(er) fastsættes af x-ministeren, jf. § … i lov nr. … af … .«

»De(n) ændring(er), der følger af § … i lov nr. … af …, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de(n) træder i kraft den ..., jf. § … i lov nr. … af … om …«

Ved udarbejdelse af en lovbekendtgørelse skal en ændringslov, der aldrig har været sat i kraft og efterfølgende er blevet ophævet, ikke medtages i indledningen i lovbekendtgørelsen. Begrundelsen herfor er, at den pågældende ændringslov aldrig har været en del af hovedloven og derfor ikke sammenskrives (indarbejdes) ved lovbekendtgørelsen. Af ordenshensyn bør der dog laves et underafsnit til indledningen, som affattes således:

»De(n) ændring(er), der følger af § … i lov nr. … af …, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen/ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § … i lov nr. … af … .«

Der kan henvises til aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013, og færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013.

Den ophævede ændringslov skal herefter ikke nævnes ved senere lovbekendtgørelser.

Ophævede paragraffer anføres i lovbekendtgørelsen med deres oprindelige paragrafnummer, men alene med teksten:»(Ophævet)«.

Er et særskilt nummereret stykke af en paragraf ophævet, uden at ændringsloven udtrykkeligt har ændret de efterfølgende stykkers nummerangivelse, kan en sådan ændring foretages i lovbekendtgørelsen. Det samme gælder numre og litra.

Hvis et lovforslag ved en fejl er vedtaget uden en note med reference til EU-Tidende om, at loven (indeholder bestemmelser, der) gennemfører (dele af) et nærmere bestemt direktiv, kan der ved udarbejdelsen af en lovbekendtgørelse indsættes en forklarende note til lovbekendtgørelsen, hvis det af bemærkningerne til lovforslaget klart fremgår, at loven havde til formål at gennemføre en EU-retlig forpligtelse. Den forklarende note bør i givet fald formuleres således:

»Det fremgår af forslaget til loven, at det [indeholder bestemmelser, der] gennemfører [dele af] Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv [årstal]/[nr.]/EU af [dato] om [direktivets titel], EU-Tidende [årstal], nr. L […], side […]. Ved en fejl blev der imidlertid ikke indsat en note i lovforslaget.«

Har overgangsbestemmelser i den oprindelige lov ikke længere praktisk interesse, udelades de, men der bør da optages en bemærkning herom, f.eks. således: »§§ 00-00. (Udelades)«.

Bestemmelser om ikrafttræden i den oprindelige lov medtages.

I det omfang ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i ændringslovene fortsat må antages at have betydning, kan de gengives samlet sidst i lovbekendtgørelsen, se f.eks. bekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015 af lov om rettens pleje.

Hvis det har betydning for læseren at vide, hvilket indhold de ændrede bestemmelser havde inden ændringslovens ikrafttræden, kan det i en note angives, hvad ændringerne går ud på.

Hvis den ændringslov, som giver anledning til lovbekendtgørelsen, har en kort ikrafttrædelsesfrist, bør lovbekendtgørelsen udfærdiges snarest muligt efter ændringslovens gennemførelse.