4.3.

Agil erhvervsrettet regulering

     
Opdateret: 04.07.2018

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 26. februar 2018 besluttet, at nedenstående fem principper skal lægges til grund ved udformningen af ny erhvervsrettet regulering.

Fra den 1. juli 2018 er det således obligatorisk for ministerierne i lovarbejdet og ved indgåelse af politiske aftaler at vurdere, om og hvordan ny regulering understøtter virksomhedernes muligheder for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, og om erhvervsrettede offentlige digitale løsninger er brugervenlige for virksomhederne at anvende.

1) Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller. Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske eller beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses.
 
2) Mere enkel og formålsbestemt. Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør i det omfang, det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.

3) Teknologineutral. Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.

4) Helhedstænkende. Fagministerier skal i det omfang, det er muligt, sikre sig, at ny regulering tager højde for, om der er et samspil med andre reguleringsområder, som har betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.

5) Sikrer brugervenlig digitalisering. En god digital udmøntning af ny regulering er vigtig for virksomhedernes møde med det offentlige. Ny regulering skal, hvor det er relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige for at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed.

Vurderingen skal foretages for såvel lovforslag og bekendtgørelsesudkast, hvis primære formål er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, som for lovforslag og bekendtgørelsesudkast, der har andre formål, men som ikke desto mindre kan påvirke virksomhedernes vilkår, hvilket svarer til krav om vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ministeriets vurdering skal fremgå af lovforslagets almindelige bemærkninger under punktet om ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet”.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om agil erhvervsrettet regulering, der beskriver retningslinjerne for ministeriernes anvendelse og vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering, herunder de processuelle krav for vurderingen. Vejledningen findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: https://erhvervsstyrelsen.dk/agil-erhvervsrettet-regulering.

Erhvervsministeriet ved Erhvervsstyrelsen har fået til opgave at følge op på ministeriernes vurdering af principperne.

Det betyder, at ministerierne skal sende alle erhvervsrettede lovforslag og bekendtgørelsesudkast til screening i Erhvervsstyrelsen så vidt muligt 6 uger før ekstern høring svarende til proceduren for høring af regulering med administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Kontakt i Erhvervsstyrelsen er Team Effektiv Regulering, tlf. 3529 1000, letbyrder@erst.dk.

Det bemærkes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering adskiller sig fra principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering har til formål at sikre, at ny regulering muliggør virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller, og at erhvervsrettede offentlige digitale løsninger er brugervenlige for virksomhederne at anvende.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning, jf. punkt 4.2, har til formål at sikre, at ny regulering understøtter muligheden for hel eller delvis digital administration samt brug af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning til gavn for borgere og virksomheder. Derved har de to sæt af principper forskellige formål og ofte to forskellige anvendelsesområder.