2.8.9.

Forholdet til EU-retten

     
Opdateret: 01.12.2017

Lovforslagets bemærkninger skal indeholde oplysninger om forslagets forhold til Traktaten om Den Europæiske Union (EU-Traktaten) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten) og regler udstedt i medfør af traktaterne.

Hvis lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter, anføres dette. Ligeledes sættes der i det sammenfattende skema kryds ved ”Nej” i rubrikken om, hvorvidt lovforslaget er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering / går videre end minimumskrav i EU-regulering. Rubrikken må ikke slettes.

I tilfælde, hvor lovforslaget har til formål at opfylde EU-regler, skal bemærkningerne indeholde oplysning om, hvilken slags EU-retsakt der er tale om (typisk direktiver) og om indholdet heraf. Herudover skal der gives oplysning om fristen for den nationale gennemførelse. EU-retsaktens titel (med henvisning til EU-Tidende) skal også fremgå af bemærkningerne.

Er et lovforslag omfattet af en høringsforskrift i en EU-retsakt, skal dette angives i bemærkningerne, og der skal redegøres for den foretagne høring.

Efter EUF-Traktatens artikel 127, stk. 4, skal Den Europæiske Centralbank høres over ethvert (nationalt) udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceområde.

Der er også på mange andre områder fastsat høringsprocedurer. Det gælder f.eks. på transportområdet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 357/2009/EF af 22. april 2009 om en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet (kodificeret). Endvidere findes et i praksis vigtigt eksempel på en høringsforskrift i det såkaldte informationsproceduredirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation)).

Selve lovteksten skal indeholde en henvisning til den EU-retsakt, der gennemføres. Henvisningen foretages i form af en note til lovforslagets titel. Det bemærkes, at der også skal indsættes en note til titlen for lovforslag og administrative forskrifter, hvis lovforslaget mv. skal notificeres i medfør af informationsproceduredirektivet.

Forordninger skal gælde i deres EU-retlige form og må ikke gennemføres i national ret. Hvis det er hensigtsmæssigt, er der dog ikke noget til hinder for at optage en forordning som bilag til et lovforslag eller i særlige tilfælde som et bilag til loven. Er det hensigtsmæssigt i lovteksten at gengive enkelte forordningsbestemmelser, kan dette også ske. Optages en forordning som et bilag til loven eller gengives enkelte forordningsbestemmelser i lovteksten, skal det fremgå af en note til lovforslagets titel, at forordningen ifølge EUF-Traktatens artikel 288 gælder umiddelbart i hver medlemsstat, og at optagelsen eller gengivelsen alene er begrundet i praktiske hensyn og ikke berører forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

I tilfælde, hvor der ikke er tale om opfyldelse af EU-retlige forpligtelser, men hvor EU-regler (f.eks. EUF-Traktatens regler om forbud mod diskrimination eller forbud mod hindringer for den fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser) alligevel vurderes at have betydning for lovforslaget eller administrative forskrifter, der forventes udstedt i medfør af bestemmelser i lovforslaget, skal bemærkningerne indeholde en redegørelse for de EU-retlige overvejelser, som lovforslaget har givet anledning til. Er der tale om tilpasning til EU-retten som følge af en udvikling i EU-Domstolens praksis, skal der ved henvisning til den pågældende retspraksis redegøres nærmere herfor.

Er der dele af lovforslaget, som ikke vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, skal det klart fremgå, hvilke dele af lovforslaget der er »EU-relevante«, og hvilke der ikke er.

Forholdet til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
Det skal altid fremgå udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, hvis lovforslaget ikke lever op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. De fem principper, der danner grundlag for arbejdet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, er:

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Er der tale om implementering i strid med de fem principper skal det anføres, hvilke dele af lovforslaget der i givet fald udgør implementering i strid hermed. Der skal i den forbindelse være en henvisning til de relevante paragraffer (og numre) i lovforslaget. Hvis et lovforslag på et enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-reguleringen, bør lovforslaget ikke betegnes som en direktivnær gennemførelse, selv om lovforslagets øvrige dele ikke går videre end minimumskravene.

Herudover skal det med et kryds ved ”Ja” i rubrikken om de fem principper i det sammenfattende skema angives, at der med lovforslaget er tale om implementering i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Omvendt vil der skulle sættes kryds ved ”Nej” i rubrikken om de fem principper i det sammenfattende skema, hvis lovforslaget ikke er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

En bestemmelse i lovforslaget, der udelukkende indeholder en bemyndigelse til at implementere EU-retsakter ved bekendtgørelse, herunder med implementering i strid med de fem principper, skal ikke beskrives i afsnittet om forholdet til EU-retten. Det kan efter omstændighederne i stedet være relevant at medtage under bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen, hvis det er hensigten, at der skal være adgang til at udstede en bekendtgørelse med implementering i strid med de fem principper. Ligeledes skal der i denne situation sættes kryds ved ”Nej” i rubrikken om de fem principper.

Er der til brug for EU-Implementeringsudvalgets arbejde udarbejdet et implementeringsskema, som indeholder relevante oplysninger, dvs. oplysninger som ikke i øvrigt fremgår af lovforslaget, skal lovforslagets bemærkninger indeholde en gengivelse heraf. Det gælder dog ikke regeringsinterne overvejelser. De pågældende oplysninger fra implementeringsskemaet vil i almindelighed ikke skulle gengives under punktet vedrørende forholdet til EU-retten, men derimod under de faste punkter vedrørende lovforslagets konsekvenser, herunder navnlig punktet om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Oplysningerne fra implementeringsskemaet skal gengives, uanset at det ikke måtte være skønnet nødvendigt at forelægge det konkrete udkast til lovforslag for EU-Implementeringsudvalget.

Der henvises uddybende til ”Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsrådet”, som findes på http://bm.dk/da/Ministeriet/Regeringens%20EU-implementeringsudvalg.aspx

Implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering
Ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering vurderes lovforslag i relevant omfang ud fra de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Det er eksempelvis ikke relevant at vurdere, om implementeringen er mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande for at undgå, at danske virksomheder stilles dårligere i den internationale konkurrence, jf. princip 2. Er der tale om implementering i strid med et af principperne indeholdt i princip 1 og 3-5, skal det anføres, hvilke dele af lovforslaget der i givet fald udgør implementering i strid hermed. Der skal i den forbindelse være en henvisning til de relevante paragraffer (og numre) i lovforslaget. Hvis et lovforslag på et enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-reguleringen, bør lovforslaget ikke betegnes som en direktivnær gennemførelse, selv om lovforslagets øvrige dele ikke går videre end minimumskravene.

Herudover skal det med et kryds ved ”Ja” i rubrikken om de fem principper i det sammenfattende skema angives, hvis lovforslaget går videre end minimumskrav i EU-regulering. Omvendt vil der skulle sættes kryds ved ”Nej” i rubrikken om de fem principper i det sammenfattende skema, hvis lovforslaget ikke går videre end minimumskrav i EU-regulering.

Statsstøtteretlige konsekvenser
Det skal særskilt vurderes, om lovforslaget indebærer statsstøtte. Vurderingen tager udgangspunkt i EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, hvor definitionen på statsstøtte fremgår. Hvis det vurderes, at lovforslaget indebærer statsstøtte, skal der tydeligt redegøres herfor i lovforslagets bemærkninger. Hvis det fremgår af statsstøttereglerne, eller af en eventuel beslutning fra Europa-Kommissionen om godkendelse af støtten, at støtten skal evalueres efter en given periode, skal dette endvidere fremgå af lovforslagets bemærkninger.

Lovforslag, der vurderes at indebære statsstøtte efter EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, skal forelægges Statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet, som kan beslutte om lovforslaget skal forelægges Statsstøtteudvalget. Statsstøtteudvalget består af Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet samt Erhvervsministeriet som formand. Statsstøtteudvalget yder bistand til ministerierne med henblik på at afdække og løse statsstøtteretlige problemstillinger i forbindelse med bl.a. nye lovinitiativer.

Lovforslag, der vurderes at indeholde nye statsstøtteforanstaltninger eller ændringer i eksisterende statsstøtteforanstaltninger skal efter EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3, anmeldes til Kommissionen, og medlemsstaten må ikke gennemføre en anmeldt statsstøtteforanstaltning, inden Kommissionen har truffet beslutning om godkendelse. Der skal redegøres for den foretagne høring i lovforslagets bemærkninger.

Det er vigtigt, at statsstøttespørgsmål afklares så tidligt som muligt under udarbejdelsen af lovforslaget, dvs. så vidt muligt allerede i forbindelse med udarbejdelsen af bidrag til lovprogrammet, og inden forslaget sendes i høring, og inden at der eventuelt sker forelæggelse af forslaget for regeringens økonomi- eller koordinationsudvalg.

Statsstøttesekretariatet yder vejledning til ministerierne i vurderingen af, om et lovforslag indebærer statsstøtte efter EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og sekretariatet kan yde bistand til, hvordan støtte kan gøres forenelig med EU-statsstøtteretten. I den forbindelse kan Statsstøttesekretariatet endvidere yde bistand til formuleringen af lovforslagets bemærkninger om statsstøtteretlige aspekter.