2.8.6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

     
Opdateret: 02.07.2018

Lovforslagets bemærkninger bør indeholde en vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærkningerne.

Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering vedrører såvel lovforslag, hvis primære formål er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, som forslag, der har andre formål, men som ikke desto mindre kan påvirke virksomhedernes vilkår.

Vurderingen af økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet skal foretages efter retningslinjerne i Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger:

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/vejledning_om_erhvervsoekonomiske_konsekvensvurderinger.pdf

Det er fagministeriets ansvar at udarbejde retvisende og fyldestgørende beskrivelser samt eventuel kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af et forslag til ændret regulering. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) er dog ansvarlig for kvantificering af eventuelle administrative konsekvenser, mens Finansministeriet er ansvarlig for beregning af eventuelle BNP-effekter efter inddragelse af de relevante ministerier. Der skal foreløbig ikke ske opgørelse af BNP-effekter vedrørende skatte- og afgiftsområdet.

Der er krav om kvantificering af konsekvenserne, hvis et forslag forventes at overstige henholdsvis 4 mio. kr. i administrative konsekvenser eller 10 mio. kr. i øvrige efterlevelseskonsekvenser. Ligeledes er der krav om kvantificering, hvis konsekvenserne for BNP ventes at overstige 100 mio. kr.

Konsekvensvurderingen skal foreligge forud for høringen og fremgå heraf.

Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering omfatter overordnet to elementer: Konsekvenserne på samfundsniveau og konsekvenserne for de virksomheder, der berøres af lovforslaget.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser på samfundsniveau omfatter afledte effekter i økonomien som helhed og strukturelle BNP-effekter. Hvis et lovforslag vurderes at medføre væsentlige BNP-effekter, kontaktes Finansministeriet så vidt muligt 4 uger før den offentlige høring med henblik på beregning af BNP-effekter.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der berøres af lovforslaget, omfatter adfærdsvirkninger og direkte konsekvenser. Adfærdsvirkningerne skal beskrives kvalitativt ud fra en vurdering af, i hvilket omfang virksomhederne forventes at ændre adfærd som konsekvens af reguleringen.

De direkte konsekvenser er konsekvenser, der har umiddelbar betydning for virksomhedernes udgifter og indtægter:

  • Skatter, afgifter og tilskud mv.
  • Administrative konsekvenser
  • Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Når et lovforslag medfører nye administrative konsekvenser for erhvervslivet, skal TER vurdere, om de administrative konsekvenser er væsentlige. Alle ministerier skal sende deres erhvervsrelevante lovgivning i høring hos TER via letbyrder@erst.dk så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. Dernæst finder fagministeriet og TER sammen ud af, om forslaget skal undersøges nærmere.

Der er udviklet en særskilt skabelon, som skal anvendes til beskrivelse og offentliggørelse af konsekvensvurderinger af bekendtgørelser, som forventes at medføre konsekvenser over de fastsatte grænser.

Ministerierne kan fravige krav til kvantificering og proces, hvis datamæssige eller administrative hensyn ikke tillader det. I disse tilfælde redegøres der i lovforslagets bemærkninger og konsekvensvurderingsskemaet til bekendtgørelser for, hvorfor det ikke er vurderet muligt at kvantificere konsekvenserne. Forinden skal en eventuel brug af undtagelsesmuligheder være drøftet med og godkendt af enten Finansministeriet eller Erhvervsministeriet.

Hvis der indføres regler, der medfører væsentlige byrder for erhvervslivet, dvs. administrative byrder over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesbyrder over 10 mio. kr., skal disse forelægges regeringens økonomiudvalg.

Det bemærkes, at der som følge af beslutningen om byrdestop ikke kan indføres nye erhvervsøkonomiske byrder, medmindre helt særlige hensyn taler herfor.

Det er væsentligt ved udarbejdelse af lovforslag at have fokus på ikke unødigt at pålægge erhvervslivet administrative byrder. Det indebærer bl.a., at muligheden for digital kommunikation i videst muligt omfang må sikres. Medmindre der er behov for at fastsætte særlige formkrav, bør det således være muligt at rette henvendelse til den offentlige forvaltning ved at benytte digital kommunikation.

Er der udarbejdet et implementeringsskema til brug for EU-Implementeringsudvalgets arbejde, skal relevante oplysninger fra skemaet gengives i det omfang, de vedrører lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dette gælder dog ikke regeringsinterne overvejelser. Oplysningerne skal gengives, uanset at det ikke måtte være skønnet nødvendigt at forelægge det konkrete udkast til lovforslag for EU-Implementeringsudvalget.

Endelig skal der i bemærkningerne redegøres for, om lovforslaget efterlever principperne for agil, erhvervsrettet regulering.