2.8.3.2.

Eventuelle overvejelser i udvalg mv.

     
Opdateret: 14.09.2017

Har ændringerne/spørgsmålet været overvejet i lovforberedende udvalg mv., eller er lovforslaget f.eks. affødt af henvendelser fra private institutioner mv. eller af den offentlige debat, bør der redegøres for de synspunkter, der her har været anført. Som eksempel på et lovforslag, der bygger på en udvalgs- eller kommisionsbetænkning kan henvises til forslag nr. L 90 til lov om offentlighed i forvaltningen fra folketingsåret 2010-11, 1. samling, der bygger på betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven.

Har spørgsmålet tidligere været behandlet i Folketinget, f.eks. i forbindelse med et forslag til folketingsbeslutning eller beretning fra en udvalg, bør der ligeledes normalt redegøres herfor. Se f.eks. lovforslag nr. L 10 om ændring af medieansvarsloven (Forlængelse af klagefrist og opbevaringsperiode) fra folketingsåret 2013-14.