2.8.

Almindelige bemærkninger

     
Opdateret: 01.12.2017

Lovforslag indeholder efter selve lovteksten bemærkninger. Bemærkningerne bør i almindelighed være opdelt i et hovedafsnit med »Almindelige bemærkninger« og et hovedafsnit med »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« (specielle bemærkninger).

Det er et helt centralt lovkvalitetskrav, at bemærkningerne er fyldestgørende og korrekte, idet bemærkningerne til lovforslag har meget væsentlige funktioner.

I første række tjener bemærkningerne til at informere Folketingets medlemmer med henblik på lovforslagets behandling i Folketinget og dets udvalg. Bemærkningerne skal derfor forklare og uddybe forslagets indhold og give et fyldestgørende grundlag for at vurdere bl.a. lovforslagets begrundelse og forventede virkninger.

Også i forhold til offentligheden, herunder medierne, har bemærkningerne betydning. Offentlighedens tilgang til og mulighed for at forstå lovforslag vil således bl.a. være afhængig af, at deres indhold enkelt og præcist er forklaret i bemærkningerne.

Bemærkningernes betydning knytter sig ikke alene til lovforslagets behandling i Folketinget og den offentlige debat mv. Efter at lovforslaget er vedtaget, vil bemærkningerne have væsentlig betydning for lovens anvendelse i praksis. Loves forarbejder, herunder særligt bemærkningerne, har således stor fortolkningsmæssig betydning både for forvaltningen, domstolene og Folketingets Ombudsmand mv. Heri ligger også, at uklare, tvetydige eller i øvrigt sjuskede bemærkninger ofte vil have den virkning, at loven får en anden anvendelse i praksis end den, som er tilsigtet fra fagministeriets side.

Ligesom med hensyn til selve lovteksten kan der ikke angives nogen fast og ufravigelig model for den samlede opstilling af lovforslags almindelige bemærkninger. Følgende opstilling bør imidlertid anvendes som et udgangspunkt:

1. Indholdsfortegnelse.
2. Indledning, herunder med angivelse af lovforslagets hovedindhold, den overordnede baggrund for lovforslaget (indsættes eventuelt som et selvstændigt punkt, hvis der foretages en mere udførlig gennemgang af lovforslagets baggrund) og hovedlinjerne i lovforberedelsen (udvalgsarbejde, indstillinger og anbefalinger fra myndigheder og organisationer mv.).
3. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget opstillet efter emne. Under de enkelte emner bør der bl.a. redegøres for:

  • Gældende ret på området.
  • Eventuelle overvejelser i udvalg mv.
  • Fagministeriets overvejelser.
  • Den ordning, som lovforslaget lægger op til.

For at sikre, at alle vigtige og relevante konsekvenser af et lovforslag bliver vurderet, er der opstillet en række konsekvensspørgsmål, som skal belyses og beskrives i de almindelige bemærkninger. De obligatoriske konsekvensvurderinger er:

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. De administrative konsekvenser for borgere.
7. De miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten.

Endvidere bør de myndigheder og organisationer mv., der er hørt i forbindelse med lovforberedelsen angives i de almindelige bemærkninger. Endelig indsættes et skema, hvor konsekvenserne sammenfattes i hovedtræk.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema.

For at sikre en dækkende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser kan der efter omstændighederne være grund til at omtale andre spørgsmål i de almindelige bemærkninger end dem, der er nævnt ovenfor. Det kan eksempelvis være, hvordan lovforslaget forholder sig til anden lovgivning. I givet fald redegøres der herfor i et særskilt punkt umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger.

Det er herudover ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af, i hvilke tilfælde der kan være anledning hertil, men følgende tilfælde kan særligt nævnes:

Omfattende overvejelser i forhold til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser mv.
Undertiden giver et lovforslag anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til f.eks. grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller almindelige retsprincipper. Der bør i sådanne tilfælde i hovedtræk redegøres for disse overvejelser.

Det er af væsentlig betydning både for Folketingets behandling af det pågældende lovforslag og for den efterfølgende anvendelse af loven i praksis, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger i hovedtræk redegøres for de overvejelser af mere omfattende karakter, som der måtte være gjort i forhold til bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fagministeriet bør i de tilfælde, hvor der er anledning til sådanne overvejelser, involvere Justitsministeriet hurtigst muligt og i god tid inden den lovtekniske gennemgang. Det samme gælder i forhold til Erhvervsministeriet, for så vidt angår EU-retlige spørgsmål om statsstøtte.

Som eksempel på et lovforslag, hvor der i de almindelige bemærkninger i hovedtræk er redegjort for de overvejelser af mere omfattende karakter, der er gjort i forhold Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan der henvises til punkt 5 og 10 i lovforslag nr. L 99 om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) fra folketingsåret 2014-15, 1. samling.