2.7.9.

Udløbsbestemmelse (ophørsklausul)

     
Opdateret: 01.12.2017

Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at tidsbegrænse en lovs gyldighedsperiode (ses betegnet som udløbsbestemmelse, ophørsklausul eller solnedgangsklausul).

En udløbsbestemmelse kan være relevant i de tilfælde, hvor loven er begrundet i særlige forhold, som ikke kan forventes at bestå i længere tid. Det vil da være hensigtsmæssigt med en udløbsbestemmelse med henblik på at undgå, at lovgivningen fortsætter på ubestemt tid, og at reducere den samlede mængde af regulering.

Eksempelvis bør brugen af en udløbsbestemmelse overvejes, hvis der ved lov skal nedsættes råd og nævn, der har en tidsbegrænset horisont. Det kan f.eks. også være relevant at overveje en udløbsbestemmelse ved indførsel af konkurrencebegrænsende regler, idet markedssituationen og forudsætningerne for indførslen af reglerne kan ændres og således senere overflødiggøre regulering.

Der bør dog generelt udvises forsigtighed med at indsætte udløbsbestemmelser i lovgivningen.

For det første kan en udløbsbestemmelse skabe usikkerhed hos berørte parter, virksomheder og borgere om, hvilken retstilstand der vil gælde efter gyldighedsperiodens ophør. For det andet forudsætter en udløbsbestemmelse, at fagministeriet har fuldt overblik over, hvilken lovgivning der i givet fald udløber hvornår, således at der om nødvendigt kan tages nye initiativer inden gyldighedsperiodens udløb. For det tredje er anvendelsen af en udløbsbestemmelse ikke hensigtsmæssig, hvis der er en vis sandsynlighed for, at der vil være behov for at forlænge gyldighedsperioden ved at ophæve eller udskyde udløbsbestemmelsen ved et senere lovforslag. Endelig kan internationale forpligtelser medføre, at det ikke er muligt at indsætte en udløbsbestemmelse i lovgivning, der f.eks. implementerer et EU-direktiv.

En udløbsbestemmelse vedrørende en strafbestemmelse vil – afhængig af den nærmere udformning af bestemmelsen – endvidere kunne give anledning til principielle overvejelser om bl.a. straf med tilbagevirkende kraft.

En udløbsbestemmelse kan formuleres efter følgende model:

»Loven træder i kraft den …, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § … ophæves den [udløbsdato].«

De specielle bemærkninger kan eksempelvis formuleres efter følgende model:

»Det foreslås, at lovforslagets § x ophæves den [udløbsdato]. Forslaget indebærer, at de ændringer af …, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af lovændringerne skal foretages en vurdering af [omfanget af lovens anvendelse], [lovens effektivitet], [dens konsekvenser for retssikkerheden] og [andre landes erfaringer].«