2.6.3.

Samlelovforslag

     
Opdateret: 02.07.2018

Ved samlelove kan de love, som samleloven ændrer, have forskellige bestemmelser om territorial gyldighed.

Ved udformningen af samlelovens bestemmelse om territorial gyldighed er det derfor særligt vigtigt, at der tages højde for samtlige de love, der ændres med samleloven.

En territorialbestemmelse vil som udgangspunkt være overflødig i forhold til de hovedlove, der ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, og som ikke indeholder en anordningshjemmel. En territorialbestemmelse vil ligeledes som udgangspunkt være overflødig i forhold til hovedlove, der gælder for Færøerne og/eller Grønland, hvis det er hensigten, at ændringen med samleloven skal være umiddelbart gældende for Færøerne og/eller Grønland.

For at undgå fortolkningstvivl kan det dog i samleloven efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at medtage en territorialbestemmelse, der udtrykkeligt tager stilling til den territoriale gyldighed af samtlige de ændringslove, der er indeholdt i samleloven.

En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, der udtrykkeligt tager stilling den territoriale gyldighed af samtlige de ændringslove, der er indeholdt i samleloven, bør formuleres således:

»[Loven]/[Lovens § …] gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men [lovens § …] kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som de [færøske]/[grønlandske]/[henholdsvis færøske og grønlandske] forhold tilsiger.«

Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at opdele territorialbestemmelsen i flere stykker.

Det bemærkes, at en anordningshjemmel, som formuleret ovenfor, som udgangspunkt kan anvendes én gang for hver lov, der vedtages eller foretages ændringer i for henholdsvis Færøerne og/eller Grønland. Dette gælder således f.eks. i de tilfælde, hvor der vedtages en ny hovedlov, og hvor der ved samme lov vedtages ændringer i andre love.

I de tilfælde, hvor en bestemmelse om territorial gyldighed vil være overflødig for samtlige ændringer i en samlelov, bør en bestemmelse herom dog undlades. I sådanne tilfælde bør det dog klart fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringerne i samleloven ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om samlelovens gyldighedsområde.

Opmærksomheden henledes på, at i de tilfælde, hvor enkelte bestemmelser i en samlelov gælder direkte for Færøerne og/eller Grønland, skal loven behandles i Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) før fremsættelsen for Folketinget, hvilket kan få væsentlig betydning for den tid, der må påregnes til at gennemføre loven.

Der er dog praksis for, at lovforslag i særligt hastende tilfælde og efter nærmere aftale med Færøernes landsstyre og/eller Grønlands Selvstyre kan behandles parallelt i Lagtinget (Færøerne)/Landstinget (Grønland) og i Folketinget. Fagministeriet bør dog i disse tilfælde søge behandlingen tilrettelagt således, at de færøske og/eller grønlandske myndigheders endelige udtalelse foreligger, inden de relevante udvalg i Folketinget afgiver betænkning forud for 2. behandlingen af lovforslaget.

Der henvises til Statsministeriets vejledninger om ministeriers behandling af sager vedrørende henholdsvis Færøerne og Grønland:

www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/58 (Grønland)

www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/59  (Færøerne)