2.4.1.

Ikrafttrædelse for erhvervsrettet lovgivning

     
Opdateret: 30.11.2017

Lovgivning, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet, skal som hovedregel træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Ved lovgivning med direkte konsekvenser for erhvervslivet forstås love og bekendtgørelser, som har direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, som omfatter skatter, afgifter og tilskud mv., administrative konsekvenser og øvrige konsekvenser, som har direkte effekt på erhvervslivet (såkaldt øvrige efterlevelseskonsekvenser). Det bemærkes dog, at de beløbsgrænser, der er beskrevet i vejledningen, ikke anvendes i forhold til de fælles ikrafttrædelsesdatoer, da de fælles ikrafttrædelsesdatoer netop har til hensigt at ensrette informationen til virksomhederne om al ny regulering, som har direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser – uanset om det er ændringer, som har store eller små økonomiske konsekvenser. Vejledningen findes på www.erhvervsstyrelsen.dk.

Undtagelsesmulighederne for de fælles ikrafttrædelsesdatoer
Ikrafttrædelsesdatoerne kan undtagelsesvist fraviges, hvis der er tale om:

  1. Regulering af særlig hastende eller ekstraordinær karakter (f.eks. skatte- og afgiftsindgreb, regulering af produkter eller lignende, som udgør en betydelig risiko for befolkningen og regulering af husdyrsygdomme).
  2. Regulering, hvor der vurderes at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved at vente med at lade love og bekendtgørelser træde i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato, f.eks. i forbindelse med regulering i tilknytning til finansloven, skattereformer, eller hvor erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato.
  3. Regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt, eller hvor det er sandsynliggjort, at det vil være en ulempe for danske virksomheder, hvis de omfattes af nye EU-regler før den implementeringsfrist, der er fastlagt af EU.

Erhvervsministeriet indhenter to gange årligt bidrag fra ministerierne dels om erhvervsrettede love og bekendtgørelser, som ventes at træde i kraft på den kommende fælles ikrafttrædelsesdato dels om erhvervsrettede love og bekendtgørelser, som ministerierne anmoder undtaget fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Det er det enkelte fagministeriums ansvar at vurdere, om reguleringen medfører direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet og således er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Undtagelsesproceduren for de fælles ikrafttrædelsesdatoer
Regeringens økonomiudvalg godkender fravigelser fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer. I den forbindelse bemærkes det, at undtagelsesanmodninger vedrørende undtagelsesmulighed 3 dog forelægges i og godkendes af Erhvervsministeriet.

Endvidere bemærkes det, at undtagelsesanmodninger vedrørende regulering af særligt hastende karakter, eksempelvis som følge af biologiske og klimatiske forhold, forelægges og godkendes af Erhvervsministeriet, som efterfølgende forelægger sagen for regeringens økonomiudvalg til orientering.

Desuden bemærkes det, at visse tilbagevendende tilskuds- og støtteordninger, der har fordele for eller er efterspurgt af erhvervslivet, kan søges permanent undtaget fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Reguleringen skal være vedtaget/udstedt fire uger før ikrafttrædelse (4-ugers kravet)
Lovforslag og bekendtgørelser, der skal træde i kraft på næstkommende dato, skal senest være vedtaget/udstedt mindst fire uger før ikrafttrædelsesdatoen. Ved henvendelse til Erhvervsministeriet (omr2@em.dk) kan erhvervsministeren dog give dispensation fra 4-ugers kravet med udgangspunkt i henvisning til ovenstående tre undtagelsesmuligheder, eller hvis f.eks. behandlingen i Folketinget medfører, at 4-ugers kravet ikke kan opfyldes.

Offentliggørelse på Virk.dk
Fire uger før ikrafttrædelsesdatoen offentliggøres en oversigt på Virk.dk over love og bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende dato, samt oversigt over regulering på de enkelte ministerområder, der forventes at træde i kraft på den efterfølgende ikrafttrædelsesdato, samt regulering, der træder i kraft på andre datoer, jf. undtagelsesmulighederne.

I forhold til de to fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning har Folketinget bedt om, at statsministeren forud for folketingsårets begyndelse oplyser antallet af erhvervsrettede lovforslag på lovprogrammet. Det bør på den baggrund eksplicit nævnes sidst i resumeet af lovforslaget, der udarbejdes til brug for regeringens behandling af lovprogrammet, hvis et givent forslag er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Folketinget beder endvidere om, at opfyldelsen af regeringens målsætning ikke kommer til at hindre en fyldestgørende folketingsbehandling, og at lovforslag, som regeringen ønsker vedtaget 4 uger før forudsat ikrafttrædelse den 1. januar, derfor som klar hovedregel bør fremsættes i åbningsugen.

Endelig bemærkes det, at de fælles ikrafttrædelsesdatoer ikke gælder for lovgivning, der alene vedrører Færøerne eller Grønland.