1.2.1.

Indkaldelse af behandling mv. af bidrag til lovprogrammet

     
Opdateret: 02.07.2018

Statsministeriet indkalder ministeriernes bidrag til brug for udarbejdelsen af lovprogrammet. Indkaldelsen sker normalt med afleveringsfrist medio maj.

Ministeriernes bidrag til udarbejdelsen af lovprogrammet omfatter bl.a. en beskrivelse af de enkelte lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser udarbejdet efter skabeloner, der vedlægges indkaldelsen.

Herudover skal bidraget ledsages af et notat med udkast til korte tekster (3-5 linjer) om hvert lovforslag, som skal fremgå af selve lovprogrammet, der offentliggøres.

Lov- og beslutningsforslag
Beskrivelsen af lov- og beslutningsforslaget omfatter bl.a. følgende:

Forslagets titel og tidspunktet for fremsættelse i Folketinget anført i 14-dages intervaller (Okt. I, Okt. II mv.).

Et resumé af forslaget på 3-6 linjer. I resuméet indsættes desuden oplysning om ikrafttrædelsestidspunkt, hvis forslaget er omfattet af beslutningen om fælles ikrafttrædelsestidspunkter for erhvervsrettet lovgivning.

En uddybende beskrivelse af forslaget, herunder baggrunden for forslaget (f.eks. opfølgning på regeringsgrundlag, udvalgsrapport, politisk situation), formål og hovedpunkterne i indholdet. Hvis der er tale om en genfremsættelse eller fremsættelse på baggrund af en revisionsbestemmelse mv., angives dette.

En beskrivelse af forslagets økonomiske konsekvenser og administrative implementeringskonsekvenser for det offentlige fordelt på forvaltningsniveauer, de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, de administrative konsekvenser for borgerne, de miljømæssige konsekvenser samt forholdet til EU-retten. For hvert af de forslag, der implementerer EU-regulering med erhvervsøkonomiske konsekvenser, skal der udarbejdes et implementeringsskema, hvori der redegøres for, om implementeringen lever op til principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Hvis implementeringen ikke lever op til principperne, skal dette begrundes i skemaet. Herudover beskrives forslagets statsstøtteretlige aspekter, ligestillingsmæssige konsekvenser samt eventuelle yderligere konsekvenser (f.eks. i forhold til sundhed, regionalpolitik, frivilligt arbejde mv.).

Oplysninger om eventuelle konsekvensændringer inden for andre ministerområder og om eventuel sammenhæng med andre forslag, herunder forslag fra andre ministerier, del af lovpakke eller lignende.

En vurdering af, om lovgivning og regelstyring er nødvendig, herunder om et foreliggende problems omfang berettiger regulering, og om der eventuelt er alternativer til traditionel regulering.

Det forudsættes, at finansieringen af eventuelle merudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel sker i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at foretage nye prioriteringer efter færdiggørelsen af finanslovforslaget medio juni.

I helt særlige tilfælde kan der aftales en alternativ proces med Finansministeriet, således at finansieringen aftales med Finansministeriet eller besluttes i regeringens økonomiudvalg senest i august måned.

Den tætte koordinering mellem lovprogramprocessen og udarbejdelsen af forslaget til finanslov kræver, at bidragene til lovprogrammet, der sendes til Statsministeriet medio maj, som altovervejende udgangspunkt er endelige. Eventuelle nye forslag til lovprogrammet – eksempelvis i løbet af august – bør således være en undtagelse.

Opmærksomheden henledes desuden på, at der som følge af beslutningen om byrdestop ikke kan indføres nye erhvervsøkonomiske byrder, medmindre helt særlige hensyn taler herfor.

Hvis der indføres regler, der medfører væsentlige byrder for erhvervslivet, dvs. administrative byrder over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesbyrder over 10 mio. kr., skal disse forelægges regeringens økonomiudvalg.

Byrder under de nævnte tærskelværdier kan godt have stor betydning, hvis de rammer enkelte virksomheder særligt hårdt. Derfor skal nye byrder ligeledes forelægges regeringens økonomiudvalg, hvis den enkelte virksomhed pålægges nye byrder på over 100.000 kr. i gennemsnit.

Med hensyn til afviklingsprofilen af lovprogrammet forudsættes det, at hvert enkelt ministeriums bidrag til lovprogrammet som udgangspunkt efterlever, at mindst halvdelen af forslagene kan fremsættes inden medio november, heraf et væsentligt antal i Folketingets åbningsuge.

Forslag, der ønskes fremsat efter medio november, bør så vidt muligt fremsættes kontinuerligt frem til udgangen af februar.

Endelig skal der foreligge en helt særlig begrundelse, hvis der medtages forslag, der først kan fremsættes efter udgangen af februar, og det forudsættes, at der ikke planlægges fremsat forslag efter »april-fristen« i Folketingets forretningsorden.

I forhold til de to fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning – henholdsvis den 1. januar og 1. juli – kan der særligt for så vidt angår den første frist, være en udfordring i forhold til at sikre tid til en fyldestgørende folketingsbehandling. Folketinget beder på den baggrund om, at lovforslag, som ønskes vedtaget 4 uger før forudsat ikrafttrædelse den 1. januar, som altovervejende hovedregel fremsættes i åbningsugen.

Der lægges endvidere stor vægt på, at lovarbejdet tilrettelægges, så der sikres tid til rimelige høringsfrister. Korte høringsfrister bør som udgangspunkt kun anvendes ved lovforslag, hvor der forudsættes hurtig ikrafttræden, herunder i forbindelse med følgelovgivning til finanslovsaftalen.

Redegørelser til Folketinget
Beskrivelsen af redegørelserne omfatter redegørelsens titel, tidspunktet for afgivelse i Folketinget i 14-dages interval samt en kort beskrivelse af indhold samt baggrund og formål med redegørelsen.

Behandling af ministeriernes bidrag til lovprogrammet
Ministeriernes bidrag til udarbejdelsen af lovprogrammet behandles af en særlig departementschefgruppe om lovkvalitet under Statsministeriet. Behandlingen foretages med udgangspunkt i beskrivelserne af forslagene og på baggrund af drøftelser med ministerierne.

Møderne i departementschefsgruppen om lovkvalitet finder normalt sted før sommerferien og har bl.a. til formål at give mulighed for en tværgående drøftelse af bidragene og identificere forslag, hvor der er politiske, juridiske eller økonomiske udeståender, herunder om der er behov for en særskilt forelæggelse af et udkast til lovforslag for regeringens koordinationsudvalg eller regeringens økonomiudvalg.